Vinterens foredrag

Danmarks historie – set gennem byerne.

Afholdes på Månen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev.

Alle foredrag begynder kl 19.30.

Haderslevs Arkiv- og Museumsforening HAMFs medlemmer har gratis adgang, ikke-medlemmer må betale 50,00 kr.

Onsdag den 16. januar kl 19.30:

Vikingetid 710-1050 e. Kr.

Ved Overinspektør ved de Sydvestjyske Museer, Morten Søvsø.

I foredraget fortælles om grundlæggelsen af Skandinaviens første by, Ribe, omkring år 700 og de to beslægtede, lidt yngre byer, Reric (ved Wismar i vore dages Tyskland) og Åhus i Skåne, som måske alle tre var kontrolleret af den danske konge, og de eneste byer i 700-tallets Skandinavien. Senere præsenteres grundlæggelsen af Hedeby i 808, og hvordan denne by blev det altdominerende handelscentrum i vikingetidens Danmark og forblev i denne rolle trods urolige magtforhold i 900-årenes Danmark. Frem til Harald Blåtands overgang til kristendommen i ca. 963 var alle byer primært handelspladser. Med den nye tro fulgte grundlæggelsen af en ny type center- og administrationsbyer, Viborg, Odense, Roskilde, Lund, hvis roller var tæt forbundet med fremvæksten af den kristne kongemagt.

Onsdag den 30. januar kl 19.30:

Da Danmark blev dækket af byer

ved Videnskabelig assistent ved Dansk Center for byhistorie, Kasper Holdgaard Andersen.

I løbet af middelalderen blev Danmark dækket af byer. Ved indgangen af perioden omkring 1050 var der kun ganske få lokaliteter med en urban karakter, men ved udgangen af middelalderen på reformationstiden var hele det danske rige dækket af et tætmasket netværk af større og især mindre købstæder. Langt de fleste af vores større byer i Danmark går tilbage til denne proces, og herved må middelalderen opfattes som en yderst vigtig periode for urbaniseringen i Danmark.

Torsdag den 7. februar kl 19.30:

Den klassiske periode.

ved Arkivar, seniorforsker. ph.d. ved Rigsarkivet, Jørgen Mikkelsen

Endnu omkring 1800 havde kun ganske få danske købstæder mere end 5.000 indbyggere, mens næsten halvdelen havde mindre end 1.000. Men selv om en del købstæder var mindre end store landsbyer, adskilte købstæderne sig markant fra landsognene. For det første udgjorde en købstad en selvstændig administrativ enhed med egne embedsudøvere (f.eks. borgmestre, kæmnere og takserborgere) og egen domstol og politimyndighed (varetaget af byfogeden). For det andet søgte statsmagten lige fra 13-1400-tallet til 1857 at håndhæve det grundlæggende princip, at handel, håndværk, søfart og andre forarbejdnings-, transport- og serviceerhverv hørte hjemme i købstæderne, mens landdistrikterne måtte klare sig med landbrug og evt. fiskeri. Der var dog mange udtagelser fra dette princip. I Sønderjylland havde man fx en række flækker med begrænsede privilegier.

I foredraget vil jeg give en karakteristik af sociale, økonomiske og administrative forhold i danske købstæder, navnlig i 17-1800-tallet, og fortælle om nogle af de vigtigste kilder til denne periodes byhistorie.

Onsdag den 20. februar kl. 19.30:

Den moderne by 1850-2000

ved Mag.art. i europæisk etnologi, tidligere ved Museum Sønderjylland, Peter Dragsbo.

Med industrialiseringen og de nye tider efter 1850 blev byerne omformet i bund og grund. De gamle købmands- og håndværkergårde mistede deres betydning. I stedet opstod der kvarterer for borgerskabet og den nye arbejderklasse, samtidig med at både forretningslivet og de offentlige institutioner byggede nyt. Uden for de gamle bykerner skød nye kvarterer op – i Haderslev f.eks. fine villakvarterer som Åstrupvej, borgerlige etagehuse i Sønderotting og arbejderboliger i Lindedal. Samtidig fik arkitekturen sin særlige karakter gennem mødet mellem tysk og dansk. Efter 1920 groede nye villakvarterer frem med både murermesterhuse og “bungalower” – og i årene omkring 2. verdenskrig opstod nye sociale boligselskaber, som byggede både blokke og rækkehuse. Fra 1950´erne og frem opstod “velfærdsbyen” med sin kraftige udbygning af de offentlige institutioner: sygehuse, skoler, børnehaver osv. Samtidig eksploderede byggeriet af parcelhuse, og den modernistiske byplanlægning begyndte at gribe ind i de gamle bykerner med omfartsveje, P-pladser og “centre”. Men i 1970´erne kom også en modbølge i form af bygningsbevaring og byfornyelse. Hvor alle indtil da ville ud i forstæderne, kom de gamle forslummede bykvarterer nu til ære igen. I den allernyeste tid er billedet igen præget af voldsom forandring: Prestigebyggerier skyder op på tidligere havnearealer, mens discountbutikker og internethandel truer provinsens bykerner som levende miljøer. Samtidig bryder en stigende bil-båret mobilitet traditionen for at bo og arbejde i samme by. Render Kolding og Flensborg med det hele, mens de fire sønderjyske byer slås om åleskindet?

❮ Tilbage til nyhedsarkiv