Må vi få din historie om frokost i det grønne?

 

Historisk Arkiv indsamler erindringer og genstande, der fortæller en historie om picnic, udflugter og frokoster i det grønne. Vi vil gerne vide, hvad anledningen til udflugten var, hvem I holdt picnic med, hvor og hvornår foregik udflugten, hvordan transporterede I jer, hvad spiste I, hvad lavede I ellers på udflugten, hvordan var oplevelsen, og hvordan har I den i erindring? Alt har interesse.

Erindringer og genstande skal bruges i Historie Haderslevs kommende særudstilling om picnic på Slesvigske Vognsamling, som åbner i april 2018.

Man kan aflevere sine erindringer, fotos og genstande på Historisk Arkivs læsesal på Bispen eller kontakte os, og så afhenter vi gerne. Hvis man ikke ønsker at donere originale billeder eller erindringer til Historisk Arkiv så scanner vi det, så I kan få dem med hjem igen. Vi tager også gerne imod genstande med relation til picnic som picnickurve, tæpper, m.m.

Historisk Arkivs læsesal er åben:
Mandag: 13-17
Tirsdag: 10-12 & 13-16
Onsdag: 13-16
Torsdag: 10-12 & 13-16

Adressen er:
Bispegade 3, 2. sal, 6100 Haderslev.
Tlf. 74 34 78 00
Mail: arkiv@haderslev.dk

❮ Tilbage til nyhedsarkiv