Haderslevs store julemarked er tilbage på Slesvigske Vognsamling.

Det gode håndværk og fine håndarbejde er i højsædet, når Slesvigske Vognsamling igen slår dørene op for julehygge og et væld af boder. Det bliver lørdag den 3. og søndag den 4. december fra 10-16.
Mange udstillere har meldt sig med smuk keramik, håndlavet træarbejde, julepynt, lækre lædervarer og meget mere, så mangler du de sidste (eller første) julegaver så kig forbi og gør en god handel. Der vil være en tombola med præmier fra de forskellige boder, god stemning og mulighed for køb af kaffe og hjemmebagt kage.

 

Fri entré