Besøg særudstillingen: Gesamtkunstværker – Arkitektur af Arne Jacobsen og Otto Weitling i Tyskland
Særudstillingen: Gesamtkunstværker – Arkitektur af Arne Jacobsen og Otto Weitling i Tyskland kommer til Haderslev. Særudstillingen om dansk arkitektur i Tyskland er udarbejdet i forbindelse med det dansk-tyske venskabsår 2020 og har været udstillet flere steder i Tyskland. Nu kommer den for første gang til Danmark, og Haderslev bliver en af kun to byer i Danmark, hvor du kan opleve udstillingen.
Særudstillingen præsenterer de byggeprojekter, som Arne Jacobsens tegnestue stod for i Vesttyskland samt Vestberlin i de første efterkrigsårtier. Gennem beskrivelsen af disse projekter beskæftiger udstillingen sig bl.a. med nordisk funktionalisme i det 20. århundrede samt arkitekturen som et samlet kunstværk (Gesamtkunstwerk). Derudover kan man opleve eksempler på møbeldesign og andet design.
Særudstillingen kan opleves i perioden 03.02. – 23.04.2023 på adressen Simmerstedvej 1A.
Entrépris: 70 kr. (inkluderer adgang til Ehlers Samlingen – Nordeuropas største samling af lertøj. NB: Dette tilbud gælder kun for besøg på Ehlers Samlingen samme dag, som billetten er udstedt)
Åbningstider:
Tirsdag- fredag: 12.00-16.00
Lørdag-søndag: 10.00-16.00
I uge 7 (Vinterferien) tirsdag-søndag 10.00-16.00
Lukkedage: mandage og helligdage