Udstillinger

 

Ehlers Samlingen er indrettet og udstillet i det gamle, historiske renæssancehus i Slotsgade 20. Dette smukke hus, hvis rødder går helt tilbage til 1500-tallet, er i sig selv et besøg værd. Den imponerende samling er fordelt på bygningens to etager, og omfatter stort set alle former for lertøj. 

Udover lertøj og kunstnerkeramikken kan man se en stor samling af nipsenålepuder, gamle kagedåser fra hele verden, navneklude, halvdukker og en mindre gruppe af etnografiske genstande, som også havde Louis Ehlers’ store interesse.