Bliv frivillig

Bliv frivillig ved Historie Haderslev
– vi har brug for dig

Historie Haderslev omfatter Historisk Arkiv og de tre museer Slesvigske Vognsamling, Ehlers Samlingen og von Oberbergs Hus. Vi søger venlige og imødekommende mennesker i alle aldre, som har mulighed for på forskellige tidspunkter af året at deltage i Historie Haderslevs aktiviteter med engagement og tilstedeværelse. Som frivillig ved Historie Haderslev håber vi du vil hjælpe til ved forskellige arrangementer, eller bidrage med de talenter du har.

Vi holder en informationsaften den 1. november kl. 19 på Slesvigske Vognsamling, Simmerstedvej 1, 6100 Haderslev. Her kan du få en nærmere introduktion til Historie Haderslev og rollen som frivillig, og du kan få en snak med medarbejdere og andre interesserede over en kop kaffe.

Vil du være med, eller har du spørgsmål,
så skriv en mail til kulturformidler Sara Hai Abildtrup
på shab@haderslev.dk eller 74 34 78 06.

❮ Tilbage til nyhedsarkiv